Nyt om selskabslovens ikrafttræden – fase 2

Den 29. maj 2009 blev den nye lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven) vedtaget. Hovedparten af bestemmelserne i selskabsloven blev sat i kraft 1. marts 2010.

Det fremgår af selskabsloven, at det er økonomi- og erhvervsministeren, der ved bekendtgørelse sætter loven i kraft, ligesom forskellige dele af loven kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter, efterhånden som de nødvendige it-mæssige ændringer bliver gennemført.

Det har også betydning for arbejdet med ændringer af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, at Folketinget den 4. juni 2010 vedtog en ændring af konkursloven og forskellige andre love. Ændringen indeholder regler om rekonstruktion, som sigter mod at forbedre mulighederne for at virksomheder, der har økonomiske vanskeligheder kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs. Reglerne indebærer, at der skal ske en ny form for registrering og offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, og dette nødvendiggør en række yderligere it-mæssige ændringer.

Folketinget blev ved fremsættelsen af lovforslaget om ændringen af konkursloven orienteret om, at ændringerne kan træde i kraft den 1. marts 2011. Som følge heraf forventes det således, at 2. fase af selskabslovens ikrafttræden ligeledes vil ske den 1. marts 2011.

Det forventes herefter, at det alene vil være bestemmelserne om ejerregister, som ikke træder i kraft den 1. marts 2011. Disse bestemmelser forventes at træde i kraft som led i implementeringen af et helt nyt it-system om 2-3 år.

Nye EU-regler sikrer små og mellemstore virksomheder hurtigere betaling

Nu skal det være slut med at store offentlige og private kunder  bruger deres små leverandører som Bank. Nye EU-regler strammer op på betalingsfristerne og medfører, at  virksomhederne som udgangspunkt ikke længere kan trække betalingerne til små leverandører mere end 30 dage. Det bliver konsekvensen af nye stramme EU-regler for betalingsfrister.

Europa-Parlamentet og ministerrådet er blevet enige om at indføre en betalingsfrist på maksimalt 30 dage på betalinger i erhvervsforhold. Dette betyder, at det seneste års eksempler på, at store virksomheder først betaler deres små samarbejdspartnere efter 3 og 4 måneder, ikke længere vil være lovlige, med mindre der er såkaldt "særlige og rimelige" begrundelser for det.

Tidligere i forløbet så det ud til, at de store virksomheder ville få held til at kunne fravige betalingsfristen. Efter pres fra Håndværksrådet og den europæiske organisation for små og mellemstore virksomheder, UEAPME, valgte parlamentet og ministerrådet, at der skal foreligge såkaldt ”særlige forhold”, for at betalingsfristen kan forlænges.

De nye regler betyder, at for betalinger fra det offentlige kan betalingsfristen aldrig forlænges til mere end 60 dage.

100 mio kr ekstra til iværksættere i kom-i-gang-lån

Glædeligt er det, at økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen har valgt at styrke kom-i-gang-låneordningen med ekstra 100 mio. kr. Baggrunden er, at der har været et meget stort træk på ordningen i 2010 og at den pulje på 50 mio. kr., som der var sat af for 2010 næsten er brugt.

Ordningen skal gøre det lettere for iværksættere at få lån til deres virksomhed. Men spørgsmålet er om den reelt gør det lettere. Der har været flere historier fremme i medierne, hvor det bankerne har indrømmet, at afslag er givet med den begrundelse, at de ikke ønskede al den administration, som er forbundet med låneordningen.

At rammen for 2010 næsten er brugt op indikerer dog at flere og flere iværksættere har fået lån via denne ordning. Udgangspunktet for et kom-i-gang-lån er en normal risiko- og kreditvurdering hos ens bank. Til trods for at staten stiller en sikkerhed på 75% af lånet, forlanger de fleste banker som regel yderligere sikkerhed for at yde lånet.

For at understøtte ens gode ide - og ikke mindst forretningsplanen - kan det være en god ide at tage ens revisor med til mødet med banken. Dels giver det en faglig ballast og dels vil din revisors ord for budgettet og budgetforudsætningerne ofte have en særdeles positiv effekt på din bankrådgiver.

Spin for 1.000 milliarder kroner?

Med vanlig sans for dramatiske overskrifter bringer de danske medier  i disse dage historien om 1.000 milliarder kroner, som fra Danmark er sendt i skattely i eksotiske lande som eksempelvis Bahamas og Cayman Islands.

Skatteminister Troels Lund Poulsen er ”chokeret” over omfanget af transaktioner og indikerer samtidigt, at der kan være lagt op til Danmarks største skattesag.  Uagtet at både beløbet og antallet af transaktioner kan virke overvældende, er det nu ikke det der bør give anledning til ”chok” hos skatteministeren.

Inden vi nu alle går i selvsving over  denne sag, så lad os se på  hvad transaktionerne reelt dækker over. Da der er tale om transaktioner til og fra 55 lande over en periode på 5 år  løber antallet af transaktioner hurtigt op. En del af transaktionerne dækker over helt normale forretningstransaktioner mellem helt legale selskaber.

Læs mere »